At bygge websites er et håndværk. Det handler om struktur, funktion og design, der hænger sammen – og om at forstå, hvordan mennesker rent faktisk bruger nettet. Jeg bygger hjemmesider og webshops i WordPress med samme grundighed, som jeg altid har lagt i grafisk design: gennemtænkt, æstetisk og teknisk solidt.
Jeg tror på, at et godt website skal være lige så holdbart som en god tryksag. Derfor finder du ingen genveje eller hurtige skabeloner her – men løsninger, der er bygget rigtigt fra bunden, så de fungerer i praksis.
Når jeg leverer en hjemmeside, er den din – ikke låst til systemer, abonnementer eller skjulte bindinger. Det er digitalt håndværk, som du kan eje, udvikle og bygge videre på.
Når du vælger Formedia
- Altid mindst én faglært grafiker på opgaven
- Fast kontaktperson fra A til Z
- Unikt design hver gang
- Altid med afsæt i værdiskabelse
Webkompetencer
Grafisk design handler ikke kun om at få noget til at se pænt ud. Det handler om håndværk, struktur og en forståelse for, hvordan idé, form og teknik hænger sammen. Jeg arbejder med hele processen – fra de første tanker på papiret til det færdige resultat på skærm eller i hånden.
WordPress
Jeg designer og udvikler hjemmesider i WordPress, tilpasset din virksomhed og dit behov.
Alt bliver bygget med fokus på struktur, design og brugervenlighed, så det føles let – både for dig og dine besøgende.
Uanset om du har brug for en enkel præsentationsside eller et mere komplekst site, får du en løsning, der fungerer i praksis og er nem at vedligeholde. Det skal være pænt, hurtigt og bygget rigtigt fra starten.
Webshop
En webshop skal ikke bare se flot ud – den skal skabe salg. Jeg bygger WooCommerce-løsninger, der er stabile, overskuelige og tro mod din virksomheds visuelle identitet.
Det handler om at skabe et flow, hvor kunderne føler sig trygge, og hvor alt teknisk spiller.
Fra produktvisning til checkout – alt hænger sammen, og du kan selv styre det bagefter.
UX og struktur
Et flot website er kun halvdelen af opgaven – det skal også fungere logisk og føles rigtigt at bruge.
Jeg arbejder med struktur, hierarki og brugerrejser, så indholdet præsenteres klart og uden støj.
Et godt layout leder brugeren naturligt gennem siden og gør det let at handle, finde information og få overblik.
God “User Experience” handler ikke om effekter, men om ro, rytme og fornemmelsen af kvalitet.
SEO og GEO
Et godt website skal ikke bare findes af mennesker – det skal også forstås af maskiner.
Jeg sørger for, at siden er optimeret teknisk og sprogligt, så både søgemaskiner og AI-systemer kan læse og gengive dit indhold korrekt.
Det gælder alt fra title-tags og metabeskrivelser til Generative Engine Optimization (GEO) – SEO for AI-tjenester som ChatGPT og Bing Copilot.
Funktioner? Valget er dit!
Nogle har brug for et simpelt, online visitkort, mens andre stiller helt anderledes krav
Foruden de mest almindelige informationer, som de fleste hjemmesider bør indeholde – eksempelvis en kontaktside, information om dit produkt/din service eller en oversigt over medarbejdere, er der næsten uendelige muligheder for funktionalitet.
Kunsten ligger ofte i at begrænse sig. Er det nødvendigt med en nyhedssektion? Den skal jo holdes ved lige. Og hvad med bookingfunktionen eller betalingssystemet?
Hvad kunne du tænke dig? Her er de mest almindelige funktioner, der oftest kommer forespørgsler på, som du måske kunne have med i overvejelserne. Fælles for dem er, at de kan tilpasses din side og dit design, så funktionalitet og udseende stemmer overens med din virksomheds grafiske udtryk.
Spørg os endelig, hvis du har mere specifikke ønsker.
Sælger du på den ene eller anden måde din tid? Så ville et bookingsystem måske være en god idé. Det handler om at engagere kunderne, mens du har deres opmærksomhed.
Skal dine kunder have mulighed for at kontakte dig direkte via en kontaktformular på din hjemmeside? Det kunne også være en bestillingsformular eller noget helt tredje.
Er din virksomheds fysiske lokation vigtig for dine kunder? Et kort med link til rutevejledning hjælper kunderne endnu tættere på.
Vil du ud til dine kunder digitalt? Med tilmelding direkte på hjemmesiden og et godt designet nyhedsbrev er første skridt taget.
Flittig på Instagram og Facebook? Hvorfor ikke vise dine opslag automatisk direkte på hjemmesiden? Det kan du med integration af sociale medier.
Har du kunder andre steder end i Danmark? Vis dem din hjemmeside på deres eget sprog.
Vil du sælge produkter, fysiske eller digitale, direkte fra din hjemmeside? Med en webshop og et betalingssystem er du i gang. Vi kan også integrere både fragthåndtering fra Shipmondo eller dit ERP system – det kunne være E-Conomic.
Har du en konkurrent med en virkelig smart funktion, som du godt kunne tænke dig selv? Eller har du selv en idé til en funktion, som vil skabe endnu mere værdi for din virksomhed og dine kunder, og styrke din egen position på dit marked? Kontakt os og lad os få en snak om mulighederne.
Serviceaftale på WordPress
Et website skal passes, hvis det skal holde. Med en serviceaftale hos Formedia sørger jeg for, at din WordPress-side altid er opdateret, sikker og kører, som den skal. Backup, overvågning og vedligehold er en del af aftalen – så du kan fokusere på din forretning, mens jeg tager mig af det tekniske.

Skal jeg tage et kig på dit web-projekt?
Et udsnit af kunder hos Formedia















