I efteråret 2019 talte jeg med Puk om at producere en julekalender. Præcis som vi kender dem fra Matas og de andre store kæder. Denne skulle dog hverken være med parfume, creme eller øl, men med 24 forskellige af Puk’s Delikatessers egne produkter. Til julekalenderen skulle der høre et 52 siders hæfte, som skulle indeholde en opskrift for hver af de 24 produkter, samt et lækkert foto af retten fra opskriften.
Formedia har designet hele produktet fra A-Z, fra første udkast på kalenderen til levering af trykklare filer, photoshopping af produktbilleder til retailere og messer, og opsætning af Facebook Ads til salget der forløb i slutningen af 2020.
Julekalenderen har været medvirkende til for alvor at sætte fut i den webshop, vi også har lavet for Puk’s Delikatesser, og til at udbrede kendskaben til produkterne til helt nye målgrupper. En stor investering, som dels allerede har betalt sig selv, og dels på den lange bane har en enorm marketingmæssig værdi.
Vi glæder os til 2021-versionen, og til at smage på alt det lågerne gemmer på :-)
De tekniske detaljer:
Julekalender med formstøbt indhold, betrukket med 200g Silk på omslaget og udstansede låger i karton. 4+4 farver på både overtræk/omslag og indhold, og en fin, rød sløjfe som afslutning. Julekalenderen er produceret hos Jarnes i Hjallerup.
